Entreprenant Mindset
Entreprenant Mindset handler om at tage ansvar.
Det er både selvledelse, men også samarbejde med andre.
Gør det muligt at tænke og agere proaktivt og entreprenant.
Evnen til at kunne reflektere over egne og andres behov for selvudvikling, samt indsigt i egne og andres personlige og interpersonelle kompetencer.
Viden og forståelse, færdigheder og kompetencer til et entreprenant mindset.
Alt hvad jeg laver er med udgangspunkt i et entreprenant mindset, med positiv psykologi som indgangsvinkel til at skabe trivsel.
Det har haft en meget positiv indvirkning, at introducere entreprenant mindset til mine studerende, som tog mere ansvar for dem selv, deres uddannelse og deraf også deres medstuderende.
Din næste succeshistorie starter med en samtale
Reserver din plads
Proaktiv kontra Reaktiv
Den proaktive finder løsninger.
Det er som en mus i en labyrint. Hvis vi støder på en blindgyde, går vi lidt tilbage og finder en anden vej.
Men med et entreprenant mindset undersøger man også lige, om der kan være andre veje frem, end at gå tilbage. Det kan være at blindgyden slet ikke ender blindt?
Hvad hvis man kan kravle over væggen? Eller under?
Hvad hvis væggen kan flyttes?
Ligner det bare en væg, derfra hvor jeg står?
Den reaktive bliver stående i blindgyden og finder på undskyldninger til hvorfor de ikke kommer længere. Det er oftest andres skyld.
-Hvem af dem er du?
Den proaktive:
- Løser problemer, inden de opstår.
- Kan hjælpe med at forhindre konflikter.
- Tager ansvar for sine handlinger.
- Er gode til at planlægge og forudse udfordringer.
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet.
- Er fremadskuende og handleorienteret.
Proaktiv kommunikation kan forhindre misforståelser.
Proaktiv ledelse handler om at være visionær og handle hurtigt.
Proaktiv kundeservice handler om at imødekomme behov, før de opstår.
Proaktivt salgsarbejde fokuserer på at skabe langvarige relationer.
Proaktive foranstaltninger kan mindske risikoen for brande og ulykker.
Proaktiv rengøring kan reducere risikoen for infektioner og sygdomme.
Proaktivt sikkerhedsarbejde er vigtigt for at beskytte data og personlige oplysninger.
At være proaktiv betyder at handle i stedet for at reagere passivt.
Vi kan også tale om reaktivt sprogbrug, som i sagens natur er gift for din hjerne.
Hvis du koder dig selv til at tænke positivt, så bliver udfaldet også derefter.
Jeg tror ikke på held men jeg tror på, at spille sig selv så positiv at udfaldet kan virke som held.
7 Gode Vaner
Når man siger Proaktiv må man også sige Stephen Covey og hans bog 7 gode vaner.
- Vær proaktiv (Du har ansvaret)
- Begynd med slutningen (Når du ser golfflaget er det lettere at slå ruten)
- Gør det første først (Arbejd først, så leg)
- Tænk vind/vind (Alle kan vinde)
- Søg først at forstå, derefter at blive forstået (Lyt før du taler)
- Skab synergi (Når 2+2 bliver til 8)
- Slib saven (Bliv ved med at lære)
Gode vaner hjælper os til, at nå vores mål og drømme. Proaktivt.
Dårlige vaner begrænser os. Reaktivt.
Ved du hvorfor de mest succesrige virksomheder investerer i mindset?
Book en session for at starte dit entreprenante mindset
Build, Measure, Learn
BML er en skabelon skabt af Eric Ries som en del af Lean Startup.
Build-Measure-Learn feedback loop tester om dit MVP (Minimal Viable Product) om der er grundlag for kunder. Kundernes besvarelser måler du på. Det lærer du noget af og går tilbage og bygger et nyt MVP, som du igen tester hos kunderne, … igen og igen og.
Mit BML er en spiral fordi du aldrig går tilbage til nul, efter du har fået ny viden. Du er altid blevet en smule klogere end dit udgangspunkt.
Vejen frem er heller ikke altid lige.
BML kan bruges i alle sammenhænge og er også en stor del af et entreprenant mindset; at blive lidt klogere i dag, end vi var i går.
Udvikling.
Udfordre status quo (ikke bandet).
Når vi taler om positiv psykologi og kommunikation kan man trække tydelige paralleller til et parforhold. Her skal man også helst blive ved med at bygge på, måle effekten og korrigere eller fortsætte.
Positiv psykologi
Den amerikanske psykolog Martin Seligman er grundlæggeren af positiv psykologi, et forsøg på at besvare den systematiske bias som psykologi historisk set har lagt vægt på mental sygdom i stedet for mental sundhed.
Seligmans forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem følelser og produktivitet. Det vil sige at du kan få en fornyet tilgang til arbejdsglæde, blomstrende overskud og høj faglighed i din virksomhed.
Det er fokus på det sunde sind, trivsel, lykke, præstationer og det gode liv.
Vi er alle dygtige til noget og vi kan blive endnu bedre til dét, end at fokusere på det vi ikke er så gode til.
– Hvornår er du lykkelig?
Hvornår er du i flow når du arbejder? Når det hele gå op i en højere enhed.
Er det hvad du arbejder med?
Resultaterne?
Respons på dine produkter?
Komplekseten i opgaverne?
Du kan bruge flow til at forbedre dig selv og dit team. Forbedre jeres daglige trivsel og performance – men også opnå en dybere forståelse af jeres roller og bidrag i arbejdslivet.
Martin Seligman kalder det sin PERMA-teori efter de engelske ord for lykkeingredienserne: ’Positive emotion’, ’Engagement’, ’Positive Relationships’, ’Meaning’ og ’Accomplishment’.
For at opnå større trivsel og mere lykke må man arbejde på at øge disse fem karakteristika.
Seligman har i sin forskning defineret at de mennesker, der trives og føler sig lykkelige:
- De har positive emotioner, såsom glæde og højt selvværd.
- De er engagerede og oplever at være i flow.
- De har gode relationer og indgår i positive fællesskaber.
- De oplever mening i tilværelsen og lykkes med at nå deres mål.
Følelsesmæssig bankkonto
Pluspoint på kontoen.
Jo mere man sætter ind, jo bedre tillid skaber man.
Hvis man kun trækker ud, skaber man mistillid.
Og bare lige så vi har begreberne på plads, så er det ikke en bankkonto der trækker renter.
Det er heller ikke en bankkonto, hvor du kan hæve det samme som du sætter ind – tvært i mod.
Stephen Covey sammenlignede vores interaktion med andre, som at sætte ind og hæve på en emotionel bankkonto. Når vi gør noget godt for en anden sætter vi ind og når vi gør noget dårligt hæver vi.
Indskud
- Almindelig høflighed.
- Ærlighed.
- Overhold løfter.
- Forventninger.
- Loyalitet.
- Sig oprigtigt undskyld og indrøm dine fejl.
Udtræk
- Forklarer for tidligt
- Brudte løfter
- Uvenlig og hidsig
- Overtræder aftaler
- Illoyal, bagtaler
- Arrogant
Prøv at tænke på to-tre situationer i dit privatliv, hvor du inden for de sidste par uger har reageret på en reaktiv måde og lavet et udtræk.
– Hvor lidt skal der til, for at ændre de situationer til noget proaktivt?
Prøv i den kommende uge at gøre ét eller flere af følgende:
- Gøre noget spontant positivt for en kollega (Køb en kop kaffe).
- Ros en fremmed person for deres tøj, hår eller udstråling.
- Lad en person i køen komme foran dig.
- Tag dig tid, til at kigge kassemedarbejderen i øjnene og ønske en “god arbejdslyst”, i stedet for automatisk at sige “i lige måde”, når de ønsker dig en god dag.
Indflydelsescirkel
Indflydelse: Hvad du har kontrol over. Det du gør. Dine handlinger og tanker. Det kan også være tanker om ting, der ikke er placeret i den inderste indflydelsescirkel, som fx. vejret. Du kan ikke gøre noget ved vejret, men du kan gøre noget ved dine tanker om det. Skal det kontrollere dig eller skal du acceptere det og fokusere på noget andet?
Medindflydelse: Det er placeret lidt uden for vores indflydelsesområde, som vi har indflydelse på. Du behøver ikke at bruge mange ressourcer i denne cirkel, men du kan godt påvirke det der sker, i dette område. Der er stor forskel på, hvor meget indflydelse forskellige personer har, men også i høj grad hvordan man gør sin indflydelse gældende. Forsøger du at skabe indflydelse, kan den tippe i begge retninger til indflydelse eller hold kæft.
Hold kæft: Ja, det er min cirkel, så jeg kalder det område hvad jeg vil. Kort og præcist; Hold kæft. Jeg elsker lyden af hold kæft (læs: fred og ro). “Hold kæft” er dét du ikke har nogen indflydelse på, eller kontrol over. Det er et område du ikke behøver at spilde kræfter på, for du kan ikke gøre noget ved det alligevel. Dårligt vejr, meget trafik, køen i supermarked, hvilke gardiner naboen har.
Uanset hvilke udefrakommende ting, fra de forskellige cirkler, livet byder dig, kan du altid vælge at lade det påvirke dig positivt eller negativt. Men opfordringen er, at sende noget positivt retur.
Der findes næsten ikke noget bedre end, at kunne drysse lidt proaktivt positivitet ud i hverdagen og give plads til andre, der ikke har samme overskud.
Bacons lov
Six Degrees of Kevin Bacon eller Six Degrees of Separation er også en del af det entreprenante mindset.
De unge i dag kender ham nok bedst fra TikTok, hvis det overhoved ved hvem det er. Men teorien er ikke til at tage fejl af: alle mennesker er seks eller færre sociale forbindelser væk fra hinanden. Som et resultat kan en kæde af “ven af en ven”-erklæringer laves for at forbinde to personer i maksimalt seks trin.
Matematisk betyder det, at en person, der giver hånd til 30 personer, og så de 30, der giver hånd med 30 andre, ville efter at have gentaget dette 6 gange være på 729.000.000 personer.
Jeg har taget det med, fordi jeg vil oplyse de studerene om, at vi faktisk ikke er så langt væk fra hinanden. Det er nemt at finde nogen der kan hjælpe, eller har prøvet noget før. Man kan endda spørge den faktiske person om hjælp, da vi med sociale mediers udvikling er nået til One Degree of Separation. Det kan godt være at i ikke kender hinanden, men det koster ikke noget at spørge.
Dunning Kruger Effekten
Ingen ydmyghed og overdrevet syn på egne evner.
Vi har vel alle mødt sådan en person eller set på TV når de stiller op i en sangkonkurrence, fuld af selvtillid og troen på, at de nok skal vinde det hele, hvorefter man opdager at de faktisk ikke har en tone i livet, rytme eller selvindsigt.
Men hvorfor står den stakkels person så på landsdækkende TV og ydmyger sig selv?
Der er selvfølgelig mere i det, end “De, der ved mindst om et emne, er ofte de mest selvsikre i deres forståelse”. Personen kan reelt også være tonedøv, eller har en omgangskreds og familie der roser for den mindste bedrift. Det kan derfor være farligt, at blive ved med ukritisk at hænge tegninger op på køleskabet.
– Klogest er den, der ved, hvad denne ikke ved.
– Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg jeg ikke ved.
Sokrates
Det dækker egentlig over det samme.
En kognitiv bias, hvor personer med ringe evner eller viden overvurderer deres kompetence.
Det forklarer, hvorfor folk ofte føler sig mere selvsikre på områder, hvor de mangler ekspertise, mens sande eksperter måske undervurderer deres evner.
Dunning-Kruger-effekten stammer fra en undersøgelse foretaget af psykologerne David Dunning og Justin Kruger ved Cornell University i 1999. Forskningen var inspireret af en mærkelig sag:
En mand ved navn McArthur Wheeler forsøgte at røve en bank, med sit ansigt dækket af citronsaft i den tro, at saften ville gøre ham usynlig for overvågningskameraer, da man bruger citronsaft til at lave usynligt blæk.
Wheelers manglende evne til at indse det absurde i sin plan fik Dunning og Kruger til at spekulere på, om der fandtes bredere kognitive mønstre, hvor mennesker med ringe viden eller kompetence kunne overvurdere deres evner dramatisk.
Derfor: Det er ok ikke at være ekspert med det samme. Vi går i skole for at lære. Vi er sociale for at lære. Vi skal lære hele livet. Det er kun de spørgsmål du ikke stiller, som er dumme.
“Ved at lære at fejle, lærte vi at lykkes.”