Vi skændes om AI, før vi har lært det at kende

Artikel · Thors take på ugens debat

Torsdag aften d. 29. oktober satte jeg mig til rette foran Debatten på DR. Emnet var “Kunstig intelligens, kunstig kultur?”, og rundt om bordet sad blandt andre kulturminister Zenia Stampe, sangeren Mads Langer, forfatteren Andrea Hejlskov og iværksætteren Martin Thorborg. Med var også Michael Dyrby, der er chefredaktør for det nye AI-medie Y, psykolog Lotte Rubæk, der leder Team for selvskade på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, Bastian Emil Goldschmidt, der er forfatter, musiker og cykelkommentator på Eurosport, og Jan Damsgaard, der er professor ved CBS. Clement Kjersgaard styrede slagets gang (Nogenlunde).

Spørgsmålene var ellers gode. Kan en maskine lave kunst? Betyder det noget, hvem der har skrevet bogen? Og hvad skal staten egentlig støtte? Men jeg sad tilbage med en helt anden tanke: Hvordan kan man have så stærke holdninger til noget, man kun har prøvet lidt?

Flere og flere bruger AI

Tallene fra Danmarks Statistik er ret klare. I 2024 brugte 17 % af danskerne over 16 år AIAIKunstig intelligens. Programmer som ChatGPT, der kan skrive, svare og lave billeder, fordi de har lært af enorme mængder tekst og billeder. hver uge. I 2025 var det 37 %. Det er mere end en fordobling på et år, og blandt de 16-24-årige er det hele 66 %.

Og så skete der faktisk noget interessant. I 2024 brugte de fleste AI på arbejdet. I 2025 brugte vi det mere privat end på jobbet.

Men begejstringen følger ikke med. TrygFonden spurgte 1.991 danskere, og 34 % svarer, at de så vidt muligt vil holde AI helt ude af deres liv. Det er 11 procentpoint flere end i 2024. Hver tredje, altså.

Dunning og Kruger sidder på første række

I 1999 beskrev de to amerikanske psykologer David Dunning og Justin Kruger noget, du nok har mødt til en familiefødselsdag: Den, der kun lige har snuset til et emne, er tit den mest skråsikre ved bordet. Man ved simpelthen ikke nok til at se, hvor meget man ikke ved. Det kaldes Dunning-Kruger-effekten.

Og det kunne man se i studiet. Zenia Stampe fortalte selv, at hun første gang tænkte: “Hold kæft, hvor er jeg pludselig klog.” Det er præcis toppen af kurven. Man har prøvet det lidt, og så tror man, man har forstået det hele. Bastian Emil Goldschmidt var ærlig og sagde, at han aldrig har brugt det og slet ikke vil nærme sig noget, en maskine har skrevet.

Men en holdning, der bygger på fakta, kræver, at man bliver ved, også når det bliver svært. Ellers bygger den på mavefornemmelsen. Og vi er jo dovne af natur, så mavefornemmelsen vinder tit.

Vi har været her før

Alt nyt er svært. Det er ikke dumhed, det er psykologi. Hjernen kan bedst lide det, den kender, og det kræver lidt visdom at være nysgerrig på det nye, især når man egentlig ikke bryder sig om det.

Kan du huske snakken om lommeregneren? Nu ville ingen kunne regne i hovedet længere. I dag kan den både plus og minus og de lange, indviklede udregninger, og ingen kan se, hvem der har regnet hvad ud. Har du selv regnet det ud i hovedet, eller har du talt på fingrene? For det er jo snyd!

Eller den første mobiltelefon. Ikke den smarte, du har i lommen nu, men den med en indbygget telefonbog. Hvor mange gange har jeg ikke hørt, at den har ødelagt vores hukommelse? Før kunne folk huske 50 telefonnumre udenad. I dag kan de knap nok huske deres eget.

Mads Langer sagde det faktisk selv i studiet. Kunsten har altid taget udgangspunkt i sin samtids teknologi, og man skal være nysgerrig på AI.

Jeg kan godt forestille mig Debatten dengang, fotografiapparatet kom frem. “Det er ikke kunst!” “Sammenlignet med penselstrøg har man jo ikke den menneskelige føling med et apparatur, der gør tingene for en.” “De fremkaldervæsker er djævlespyt!”

Vi gemmer telefonen væk fra dem, der forstår den bedst

Fra skoleåret 2026/27 skal folkeskoler og SFO’er være mobilfri. Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet. Telefonen bliver altså gemt væk fra en aldersgruppe, der ellers suger alt til sig som svampe og forstår den teknologiske udvikling langt bedre end os andre.

Jeg synes, det er en kæmpe fejl. De skal da bruge den som det geniale redskab, den er.

Trivselskommissionen anbefalede forbuddet i februar 2025. Den peger på søvn, koncentration og ensomhed, og den har ret i, at noget er galt. Men et forbud i skoletiden ændrer jo ikke på, hvor børnene er resten af døgnet. Børns Vilkår spurgte i 2024 2.153 børn i 4. og 7. klasse. 94 % har en profil på et socialt medie, før de fylder 13, og næsten halvdelen starter, før de er 10. AlgoritmerneAlgoritmeDen opskrift, en app bruger til at bestemme, hvad du ser i dit feed, og i hvilken rækkefølge. viser grænseoverskridende og ulovligt indhold til børn helt ned til 10 år. De er der altså allerede. Spørgsmålet er bare, om nogen har lært dem at bruge det. Eller om appen er indstillet korrekt?

Og forskerne er langt fra enige om, at skærmen i sig selv er synderen. Allerede i 2021 kritiserede Andreas Lieberoth fra Aarhus Universitet og Anne Mette Thorhauge fra Københavns Universitet politikerne for at plukke de konklusioner, der passede dem. Thorhauges rapport til Sundhedsstyrelsen fandt ingen entydig sammenhæng mellem mediebrug og trivsel, og digitale medier kan faktisk også gøre børn gladere. Det er altså ikke telefonen, der er problemet. Det er, hvordan den bliver brugt.

Ja, man bliver distraheret af den. Og ja, de fleste apps er bygget til at få os til at bruge mere tid og flere penge. Men hvorfor falder vi i? Fordi ingen har lært os at bruge den rigtigt.

Det er derfor, ældre bliver snydt af simple sms’er. Og det er en del af grunden til, at alt for mange unge mistrives på de sociale medier. Det ved Meta faktisk godt selv. I 2021 afslørede Wall Street Journal Facebooks egne interne undersøgelser: 32 % af de teenagepiger, der i forvejen var utilfredse med deres krop, fik det værre af Instagram. Og blandt de teenagere, der havde haft selvmordstanker, pegede 13 % i Storbritannien og 6 % i USA selv på Instagram. I 2022 konkluderede en britisk retsmediciner, at indhold på Instagram og Pinterest var med til, at 14-årige Molly Russell døde i 2017.

Herhjemme sagde Lotte Rubæk i Debatten, at hun ser en drastisk vækst i selvskade, der hænger tydeligt sammen med de sociale medier. Hun sad selv i mere end tre år i Metas globale ekspertgruppe om børn og unges sikkerhed. Hendes erfaring? Eksperterne blev ikke hørt. Meta brugte dem til at skaffe sig troværdighed.

De unge har ikke fået den rette undervisning. Og det har vi voksne sgu heller ikke.

Jeg får pinlige billeder på nethinden af den første seksualundervisning. Sløjdlærer Lohse på 60 kommer trillende ind med reolen på hjul, kasse-tv’et og VHS-afspilleren. Han skal få et emne, han ikke er så klog på, til at give mening for en flok unge, han ikke kender så godt. Det er der, vi er med AI.

Har du det svært, eller er du bekymret for en, du kender? Ring til Livslinien på 70 201 201. Det er anonymt.

Små hjerner diskuterer mennesker

Min søn har om Eleanor Roosevelt i skolen. Hun får tit æren for et af de bedre citater: “Store hjerner diskuterer idéer, gennemsnitlige hjerner diskuterer begivenheder, små hjerner diskuterer mennesker.” Tanken er faktisk ældre end hende (den kan spores tilbage til den engelske historiker Henry Thomas Buckle i 1800-tallet), men den holder stadig.

• Små hjerner diskuterer mennesker. Det er sladder, rygter og kritik af personen i stedet for sagen. Det skaber sjældent noget.
• Gennemsnitlige hjerner diskuterer begivenheder. Hvad skete der i nyhederne, til kampen, i byen? Det er oplysende, men det bliver ved hvad og sjældent hvorfor.
• Store hjerner diskuterer idéer. Hvordan hænger tingene sammen, og hvordan kan vi gøre dem bedre?

Og det kunne man desværre også se i Debatten. Det blev ophedet. “DU!” med pegefingeren forrest. Folk afbrød hinanden, før den anden var færdig, som om det, de andre sagde, var gift.

Mest pinligt var det at se kulturministeren. Zenia Stampe gik efter Martin Thorborg og hans bog i stedet for hans argumenter. Har hun været på retorikkursus, burde hun sgu bede om pengene tilbage.

Men Thorborg blev også ramt på følelserne og røg i kamp-flugt-tilstanden. “Du er åbenbart ikke så klog,” fik ministeren at vide, og “Nu ved du ikke meget om teknologi.” Det blev ikke bedre af det.

Aftenens bedste replik kom nu alligevel fra ham. Da Stampe fortalte, hvor klog hun pludselig havde følt sig med AI, svarede Thorborg: “Men det var du ikke?”

Clement Kjersgaard måtte stoppe debatten for tredje eller fjerde gang og minde alle om, at man ikke kommer i studiet for at blive enige, men for at blive klogere.

Ordet minister kommer faktisk fra latin. Det betyder tjener.

En minister burde altså være den, der lytter mest og går forrest for at finde en løsning, ikke den, der vinder replikskiftet til klippet på de sociale medier. AI bliver jo ikke løst inden næste valg. Det handler om, hvordan vores børn har det om 5, 10 og 30 år.

Og det ærgrer mig, for hun havde faktisk en god pointe, da hun lod manden være og talte om sagen: “Jo mere AI kan, jo mere skal vi selv kunne.” Hun har ret. Og vi er allerede bagud.

Hvad med at trække vejret og lytte? Det er dér, magien opstår. For man kan komme til at skifte mening, og det er sundt. Det usunde er at grave sig dybt ned i en overbevisning og kaste med granater efter de andre derfra. Hjalp det? Fik du det bedre?

Når vi ikke forstår det, forbyder vi os frem

Vi ville ikke have, at Kina fik fat i vores data. Derfor valgte TDC i 2019 Ericsson i stedet for Huawei til 5G-nettet5GDen nyeste udgave af mobilnettet. Den gør, at din telefon kan hente ting meget hurtigere.. Samme år satte USA Huawei på sin sortliste, og de nye Huawei-telefoner mistede Googles apps. I 2023 forbød Forsvarsministeriet TikTok på medarbejdernes arbejdstelefoner af frygt for spionage, og flere andre fulgte efter.

Men Facebook, Instagram og Microsoft, der sender vores data over Atlanten? Dem bruger vi som aldrig før. Er det så bedre?

I Frankrig har regeringen besluttet, at alle statens ansatte skal holde møder i deres egen franske videotjeneste, Visio, i stedet for Teams og Zoom, senest i 2027. Herhjemme er Digitaliseringsministeriet i gang med at skifte Microsoft Office ud med det gratis LibreOfficeLibreOfficeEt gratis kontorprogram til tekst, regneark og præsentationer. Lidt som Word og Excel, bare uden at betale for en licens., og både København og Aarhus har snakket om det samme. Så vi er i gang. Vi går bare meget stille med dørene, mens andre overhaler os indenom.

Andrea Hejlskov ramte det ret præcist i studiet. Vi står som dinosaurer og kigger på en komet, mens vi diskuterer, om vi skal boykotte den. Og Jan Damsgaard sagde, at han ikke hørte “en eneste antydning af, at vi skal prøve at håndtere den her teknologi”. Kun om, hvordan vi holder os fra den.

Hvad er løsningen så?

AI er kommet for at blive. Vi skal tage det til os. Vi skal også sætte grænser og lovgive, og det skulle vi have gjort for længe siden. Se bare til Norge, hvor en domstol i Oslo d. 28. oktober gav ti norske mediehuse medhold i et midlertidigt forbudMidlertidigt forbudEt forbud, en domstol giver med det samme, mens sagen kører. Det gælder, indtil retten har sagt sit sidste ord. mod Metas nye vilkår, der lader Metas robotter læse virksomhedernes hjemmesider. Det skrev jeg om i Marketingnyt fredag.

Men det kræver, at vi lytter til eksperterne. Jeg ved godt, det er en ny tanke for mange. Leg nu med.

Til allersidst i Debatten lød det fra studiet, at vi skal have digital teknologiforståelse i folkeskolen og starte meget tidligere. Det er præcis det. For lige nu har vi satset på forbud.

Vores børn burde undervises af folk som Martin Thorborg, der har en dyb forståelse for teknologien. Han skal måske ikke stå der alene. Måske skal en yngre stemme med, en der ved, hvordan man taler til de unge. Jaxstyle? Julia Sofia Aastrup?

Gør det her i dag

Gør det her: Har du kun prøvet AI et par gange, så giv det en uge. Åbn ChatGPT, Gemini eller Copilot hver dag, og bed om hjælp til noget, du alligevel skulle lave: en indkøbsliste, en mail eller aftensmad ud fra det, der står i køleskabet. Bliv ved, også når den svarer forkert, for det er dér, du lærer, hvad den kan, og hvad den ikke kan. Det er gratis, og du kan ikke ødelægge noget. Så har du en holdning, du selv har prøvet af.

Det betyder ikke, at de unge, der har det svært, skal klare sig selv. Tværtimod. Dem skal Lotte Rubæk og hendes kolleger i børne- og ungdomspsykiatrien have tid til at hjælpe, og det skal være nu. Men når vi fra skoleåret 2026/27 tager telefonen fra alle elever i folkeskolen, fordi nogle har det skidt med den, så løser vi ikke deres problem. Vi tager bare redskabet fra alle dem, der kunne have lært at bruge det ordentligt.

Og næste år? Så står vi samme sted, bare med en årgang mere, der ved endnu mindre om det, der kommer til at fylde hele deres liv.

---

Vil du have et nyt råd hver fredag? Meld dig ind i KLUB 11 på medieguru.dk/klub-11/

Brug for hjælp til at komme i gang med AI? Ring 53 83 84 67.