Blog

Innovation og entreprenørskab. Digital marketing, lytbare podcasts og spektakulære dronevideoer.

At være proaktiv

Lad mig bare starte med definationen af ordet fra ordnet.dk:

Altså et udtryk for, at en person eller organisation selv tager et initiativ, i modsætning til at være reaktiv, der er udtryk for, at en person eller organisation alene reagerer, hvis udefrakommende omstændigheder nødvendiggør dette.

Er du proaktiv?

Anerkender du dit ansvar, eller giver du omgivelserne skylden?
Et proaktivt menneske tager ansvar for sit eget liv. Anerkender sit ansvar i stedet for at skyde skylden på omgivelserne, chefen, kollegerne, livsbetingelserne, opdragelsen og opvæksten. Det proaktive menneske er på forkant med begivenhedernes gang og handler på baggrund af sine egne bevidste valg, som igen er baseret på værdier og ikke bare følelser alene.
Det proaktive menneske har afklaret sine værdier og lader sig lede af dem og sin vision i enhver situation. Skal der tages en beslutning, træffes et valg, prioriteres osv., handler det proaktive menneske altid udfra sine overordnede værdier. Kursen holdes støt og roligt frem mod visionen, og man lader sig lede af sit kompas, nemlig kerneværdierne.

“Jeg kan, Jeg vil, Jeg gør det

En god ven viste mig følgende skabelon, som jeg har døbt Problemknuseren og har tilføjet det sidste punkt:

Problemknuseren

Min far lærte mig at tænke selvstændigt. Hvorfor gør jeg, som jeg gør? Er det automatik? Kunne jeg reagere anderledes, måske mere proaktivt?

Det er fuldt ud tilladt at tænke WWJD “What would Jesus do?”, eller vælg bare en faktisk person du kender godt, der ville reagere “korrekt” på den situation du befinder dig i.
Ja – det er svært og vores hjerne har ikke kapacitet til at være “allert mode” hele tiden, men jo mere du vender dig til at være proaktiv, jo hurtigere bliver det en del af din DNA.

Hvis man har en tildens til at reagere reaktivt, kan det være en god ide at stoppe op og tænke en ekstra gang. Træk vejret dybt et par gange (mens det stadig er gratis). Vurder om hvor vigtigt problemet er. Er det i tråd med dine kærneværdier? Hvordan ville din proaktive person reagere?

Når vi er styret af værdier, lader vi ikke kritik, fiaskoer eller omgivelserne, styre livet. Det forudsætter selvfølgelig, at vi kender vores værdier og er i kontakt med vores følelser.

Tilbage i 1989 skrev Stephen Covey klassikeren ”Syv gode vaner”. Den første vane handler om, at man skal være proaktiv. Hans tanker er stadig yderst relevante og flugter overraskende godt med positiv psykologi, som slet ikke var defineret dengang.

Stephen Covey skriver, at forskellen på at være proaktiv og reaktiv, er mere end 5.000 % effektivitet! Det er et abstrakt tal at forholde sig til, men vi taler ikke om en lille ændring eller en fordobling, nej mere end en 50-dobling! Tænk på hvad der ville ske med vores selvværd, energiniveau og livsglæde, hvis vores resultater på arbejdet og i fritiden, engagement i venskaber og parforhold, blev boostet med en faktor 50?