Strategisk marketing

Målsætning:
mål, du kan måle.

“Flere kunder” er et ønske, ikke et mål. Et godt mål fortæller dig, hvad du skal gøre, og om det virker.

Forklaret kort

Hvad er gode marketingmål?

Et marketingmål er et konkret resultat, du vil nå med din markedsføring inden for en bestemt tid. Det giver retning: Du ved, hvad du skal prioritere, og hvad du kan sige nej til.

Et godt mål kan måles. Det er forskellen på “vi vil være mere synlige” og “vi vil have 40 henvendelser via hjemmesiden i kvartalet”. Det sidste kan du følge op på, justere efter og fejre, når du når det.

Målene skal hænge sammen med forretningen. Følgere og likes er kun interessante, hvis de fører til det, der betaler regningen: kunder, salg og kunder, der kommer igen.

To slags tal

Resultatmål og procesmål

Nogle tal viser, om du er nået i mål. Andre viser, om du er på vej.

Resultatmål

  • EksemplerOmsætning, nye kunder, ordrer og bookinger.
  • FordelDet er det, der i sidste ende tæller.
  • UlempeDu ser dem først bagefter.
  • Bruges tilAt vurdere, om strategien virker.

Procesmål

  • EksemplerBesøg, tilmeldinger, henvendelser og tilbud sendt.
  • FordelDu kan se dem hver uge og reagere hurtigt.
  • UlempeDe er kun værd noget, hvis de fører til resultater.
  • Bruges tilAt styre indsatsen undervejs.

Pas på tal, der ser godt ud, men ikke betyder noget, fx likes og følgere. De kaldes forfængelighedstal. Spørg altid: Fører det her tal til salg?

Sådan bruger du det

Kom i gang i fem trin

SMART-modellen er stadig en god huskeregel. Her er den i praksis.

  1. 01

    Specifikt

    Hvad præcis? “Flere henvendelser fra virksomheder i Region Sjælland” frem for “flere kunder”.

  2. 02

    Målbart

    Hvor mange? Sæt et tal på, og vid, hvor du henter tallet fra.

  3. 03

    Attraktivt

    Hvorfor er det vigtigt? Målet skal give mening for både dig og forretningen.

  4. 04

    Realistisk

    Kan det lade sig gøre med den tid og de penge, du har? Hellere ambitiøst end umuligt.

  5. 05

    Tidsbestemt

    Hvornår? En deadline gør det til en plan. Følg op hver måned. Læs om growth marketing

Eksempler

Fra ønske til mål

Sådan ser forskellen ud i praksis.

  • “Mere synlighed”Bliver til

    5.000 besøg på hjemmesiden om måneden inden juni.

  • “Flere kunder”Bliver til

    10 nye kunder pr. kvartal via hjemmesiden.

  • “Bedre på SoMe”Bliver til

    20 henvendelser fra LinkedIn i løbet af efteråret.

  • “Større mailliste”Bliver til

    500 nye tilmeldinger på seks måneder.

  • “Gladere kunder”Bliver til

    NPS over 50 ved årets måling.

Undgå dem

Fire klassiske fejl

  • For mange mål

    Ti mål betyder intet fokus. Vælg tre.

  • Forfængelighedstal

    Likes og følgere føles godt, men betaler ikke regningen.

  • Ingen opfølgning

    Et mål, du aldrig kigger på, er ikke et mål.

  • Mål uden plan

    Når du har målet, skal du også vide, hvad du vil gøre for at nå det.

Det kan jeg hjælpe med

Fra ønske til retning

Jeg hjælper dig med at sætte mål, der giver mening, og sætte målingen op, så du kan følge med.

Mål

  • ForretningsmålHvad skal markedsføringen bidrage med?
  • MarketingmålKonkrete mål pr. kanal og indsats.
  • KPI’erDe få tal, du skal holde øje med.
  • PrioriteringHvad er vigtigst lige nu?

Måling

  • OpsætningSporing af henvendelser og salg på hjemmesiden.
  • OverblikEt simpelt overblik over de vigtigste tal.
  • OpfølgningFaste møder, hvor vi kigger på tallene.
  • JusteringHvad virker, og hvad skal ændres?

Spørgsmål

Det bliver jeg tit spurgt om

Hvor mange mål skal jeg have?

Tre er et godt tal. Ét overordnet forretningsmål og to til tre marketingmål, der støtter det.

Hvad hvis jeg ikke ved, hvad der er realistisk?

Start med at måle, hvor du står i dag. Sæt så et mål, der er en tydelig forbedring.

Hvor tit skal jeg følge op?

Kig på procesmålene hver måned og resultatmålene hvert kvartal.

Hvad er en KPI?

En KPI er et nøgletal: et af de få tal, der viser, om du er på vej mod dit mål.

Jeg kan hjælpe dig

Lad os sætte mål, der giver din markedsføring en retning.

Ring, så tager vi en uforpligtende snak om, hvor du står, og hvad der giver mening for dig.